Gæstebog

GÆSTEBOGEN


Har du haft en behandling hos

mig, vil jeg være glad for din

feedback. Udfyld denne form,

så modtager jeg din feedback

direkte i min email.


TAK!






Hej Gitte


Tak for dine fremragende behandlinger. Jeg har nydt fantastisk godt af dine super gode og ultimative clairvoyante behandlinger.


Du er total skarp på hvad jeg er og ikke selv mærker, med dine evner, overblik, og forklaringer af mønstrene, ser jeg tydeligt hvordan jeg igennem år, har siddet fast i et mønster med forældre, der har "over rulet" mig og hvordan jeg har haft ondt i min nakke med kroniske hovedpiner, fordi jeg ikke har turde at tage min plads og sige fra over for dumminerende personer i mit liv.


Men da jeg sagde fra over for en kæreste fornyelig forsvandt hovedpinen, som dug for solen og min bevidsthed blev skerpet. Gitte du har lært mig at stå ved mig selv, hvilket har givet mig livet tilbage. Det gør at jeg ikke falder i gamle mønstre og fælder hvor jeg presser mig selv og ikke lytter til mit indre.


Jeg har derfor fået energien til at sige fra med god samvittighed. Jeg giver ikke min energi ud til andre, men lytter mere til min krop og grænser, så jeg selv styrer.


Jeg giver dig Gitte Baagøe Holmstrøm min fulde tillid og varmeste anbefalinger. <3


De kærligste hilsner

Søren Munch

___________________________


"Hej Gitte

Tak for dit besøg. Det har været en mærkelig tid efter, da der er forsvundet ting og spændinger her i huset.

1) Vores søn virker befriet. Han er mere glad og smilende. Han er mere vild med sin far og  hygger sammen med ham. Det er en skøn forandring. Han har også mere godartet energi (især fysisk)

2) Han siger nu, at han er vild med bryggerset og smiler, når han kommer derud. Han kan dog godt nævne, at han ikke kan lide bryggerset og vi forklarer ham af damen har fjernet det. Han har også nævnt, at drengen er gået sin vej. Skønt

3) Vores badeværelse lugter ikke længere af kloak. Når man har været på tønden, kunne der stinke helt ud i køkkenet i flere timer. Nu er lugten væk og stanken fra toiletbesøget er på badeværelset i max 10 min. Meget mærkeligt, men skønt.

4) Vi har haft problemer med trådløst internet og tv'et inde i stuen. Efter dit besøg er internet forbindelsen normal og vi har fundet elementerne til forstyrrelserne på tv'et. Det er ventilationen på badeværelset og loftlampen i vores søns værelse, der forstyrrer. Nu kan vi slukke for disse 2 og der er fuld signal på tv'et igen. Tidligere havde vi ingen anelse om, hvad flimmeret skyldtes.

5) Vores gulv i stuen har knirket, så det lod som om vores overskab ville falde ned. Nu er der ingen lyd, kun meget tæt på skabene.

6) Gulvet på 1.sal har også knirket ved trappen og værelset. Efter dit besøg er det væk. Mærkeligt.

7) Der er varmere i soveværelset og mit skab er lige som de andre skabe.

8) Værelset er blevet lysere og mere i mødekommende. Vinduet har stået på klem og fyrfadslys i vindueskarmen for at hjælpen "drengen" væk fra vores sted. Nu er vi klar til at bruge værelset

9) Vi føler ikke længere, at vi bliver overvåget eller har en hvide dame  her. Det er nu HELT vores hus og det føles mere som VORES eget nu end før dit besøg.

10) Der er mere kærlighed og begær mellem min mand og jeg. Der er generel en bedre familiestemning her.

11) Ved snak med vores familier, har andre også haft oplevelsen af overvågenhed i fyrrummet og værkstedet. Så det har ikke kun været os, der har været "skøre".

12) Vores søn har haft nævnt for sin morfar, at en dreng har leget på vejen, så vejen er av. Meget mærkeligt, men det stemmer med din historie.

13) min mand føler sig hellere ikke overvåget og frygt, når han er ude på vores grund om aftenen.   


Vi vil bare sige tak for dit besøg.

Vi synes stadigt, at det er mærkeligt og underligt; men der er mere mellem himmel og jord og du har nogle speciale evner.


Tusind tak!

Inge"

___________________________


"Kære Gitte   

Du skal have min allerbedste anbefalinger - det var en spændende verden som åbnede sig for mig, da vi skypede . Jeg var fastlås i min angst, jeg kunne ikke komme videre i mit liv - jeg var på lykkepiller, hvilket jeg var meget ked af.

Gitte guidede mig igennem mit liv, vi lavede ophold i forskellige perioder af mit liv, det gav mig en indsigt og en forståelse af, hvorfor jeg kæmpede med angst

Jeg kunne vinke farvel til mange af de bebrejdelser og manglede omsorg, der lå i min opdragelse og den position , jeg havde blandt kammeraterne i skolen.

Jeg følte mig i gode hænder hos Gitte, jeg trappede ud af lykkepillerne  og ændre min adfærd overfor min omverden.

KH Charlotte"

___________________________


"Hej Gitte

Tak for en sindsoprivende oplevelse. Du tog mig hen, hvor jeg ikke selv har haft fantasi til at føre mig hen.

Du satte en masse igang, som resulterede i nogle gevaldige hyleture på vej hjem, men det renser mig.

Du sagde, at jeg selv kunne mærke hvornår jeg havde behov en seance mere. Og nu har jeg tydet dit budskab.

Lige da du sagde det, var mit ønske at ligge på briksen igen, med din hånd på ryggen, fordi jeg blev helt tryg og faldt til ro.


Glæder mig til næste besøg, håber det ikke varer så længe.

Tak for i dag,

Kærlig Hilsen F"

___________________________


"Kære Gitte,

Tusind tusind tusind tak - det var helt fantastisk - og vi oplever stadig forandringer og helt vilde forbedringer, på mange forskellige områder:-) Så vi nyder livet helt utroligt meget mere end vi plejer, hvilket vi er dig dybt taknemmelig for.

Tanker er forsvundet, nye dukker op. Det virker som om ideer, viden, erfaringer, tanker og holdninger er kommet helt på rigtig plads nu. En masse "anstrengelse" synes at være forsvundet og erstattet med ubesværethed. Det er lidt svært at forklare men det er utroligt behageligt og byrdefrit.

Også mange tak for kærligheden, som vi troede vi havde - nu ved vi at vi har masser af den, det er fortryllende. Som større end nyforelskelsen og dybere end jeg troede det muligt.

Og med dine søde hunde - nej ingen som helst reaktion - ikke engang en lille bitte knop eller blære, og heller ingen høfeber eller astma reaktioner. Jeg har det faktisk som om der er blevet dobbelt så meget plads til ilt i mine lunger, og min vejrtrækning har forandret sig. Selvom det er mange mange år siden at jeg har haft egentlige astmaanfald og i mange år har haft det godt, er der helt klart sket en stor forbedring. At allergien er væk er også et rent og skært mirakel - tænk at du kunne finde og fjerne det. Du burde udnævnes til et eller andet meget meget stort - i hvert tilfælde er du nu vores heltinde.

Jeg skal ud at besøge og kæle med hunde - tænk hvis vi kunne eje en hund en dag - helt uden problemer, det ville vel nok være dejligt. (G måtte skille sig af med sin højt elskede shæferhund, da vi mødte hinanden).

Knus og hilsner G og E"

___________________________


"Kære Gitte

Tak for din store hjælp med at heale mig for mine fysiske symptomer og hjælpe mig med at forstå hvordan jeg skal behandle mig selv og min krop i fremtiden.

Du har hjulpet mig med at fjerne mine fysiske symptomer i form af kroniske tarmproblemer, spændingshovedpine og stærk migræne gennem mange år.

Jeg har fået et klart billede af hvordan jeg altid har lukket mine følelser ned i mit tarmsystem istedet for at bearbejde dem og få dem ud af mit sind og min krop. Gitte har givet mig et skub i den rigtige retning, fået mig til at ændre min måde at handle på, så jeg ikke bliver kronisk syg i fremtiden. Jeg sad fast i mit mønster og kunne ikke selv finde løsningen. Min krop blev mere og mere syg, jeg var stresset og udbrændt, men havde svært ved at ændre mig og finde en udvej. Jeg har i løbet af 2 måneder fået det meget bedre, end jeg har haft de sidste 2 år og er nu klar til at komme videre i min personlige udvikling.

Du er super til at sætte fingeren på pulsen og ramme de problemstillinger som jeg bevidst og ubevidst kæmper med. Jeg vil klart anbefale Gitte til både psykiske og fysiske symptomer og problemstillinger.

Kh Tina"

___________________________


"Kæreste Gitte!

Tusind tak for al din hjælp til os alle sammen.

Du er min vidunderlige hjælper; hvor er det godt, vi kender dig! Siden jeg var hos dig første gang, har du hjulpet mig i den grad, at jeg føler mig bedre rustet til fremtiden end nogensinde. Du var ikke i tvivl om, at vi i fællesskab kunne frilægge en fastklemt nerve i min ryg, som i lang tid havde plaget mig ulideligt. Jeg blev indstillet til operation, men ved samtalen med kirurgen for nylig, mente han, at med den mobilitet, jeg havde opnået, ville han sige, hvis han havde opereret mig nu, var det en meget vellykket operation. Hvem kan jeg takke for det?—Dig!!


Du gav mig en øvelse, og den følger jeg gerne.

Men du ved også, hvad min krop kan tåle af madvarer, så gigten holdes i ave. For et par uger blev jeg påkørt af en bil; jeg blev slemt forslået, men kom ikke noget til. Det kunne være gået rigtig galt. Min cykel var totalskadet og jeg fik ikke en skramme. Senere fandt jeg ud af, at du i påkørselsøjeblikket havde ringet til mig. Var det tilfældigt? Jeg tror det ikke. Den mentale påvirkning af uheldet skete først efter nogle dage. Jeg havde smerter og følte mig deprimeret og sølle. Der hjalp du mig igen. Når jeg beder om hjælp, så varer det kun få minutter, og jeg kan mærke – så, nu er Gitte i gang med min krop og med mit sind. Det begynder at boble i mig og jeg føler, at du pakker mig ind med dine kærlige tanker.

Sidst du var hos mig, befriede du mig for for længst afdøde aner, som havde gjort livet svært for mig siden min barndom. Jeg havde sat dem på en piedestal og troet, at de havde stået på min side på den positive måde. Det var en svær proces for mig at løsne mig fra dem, men du fik mig til at indse, at det var rigtigt. Og tænk - siden har min sjæl haft det godt! Kære, kære Gitte, du har formået, at jeg er blevet glad og har fået mere selvtillid. Du siger, det er på tide – og det har du ret i, for jeg er kun et år fra 70, men føler mig bedre tilpas og yngre end for flere år siden. Jeg håber, at jeg også i fremtiden må opsøge dig, for nu kan jeg slet ikke undvære dig. Hvordan du ser, hjælper, retter op, er mig en gåde. Du er der bare, når jeg har brug for hjælp. Du må være sat sammen af lutter kærlighed!

Mange hjertelige og taknemmelige hilsner Christl "

___________________________


"Kære Gitte

Jeg har nu fået 3 healinger af dig. De bliver bedre og bedre hver gang. Du er i stand til at få mine smerter væk på en dejlig afslappende måde. Sammen med dit eget væsen er det en dejlig oplevelse. Jeg håber, det kan fortsætte på samme måde.

Mange Hilsner Søren"

___________________________


"Kære Gitte.

Du har en fantastisk gave og evne til at læse andre mennesker, denne evne bad jeg dig bruge på mig. Det resulterede i en time med gråd og en fornemmelse af lettelse. Du healede mig og gav mig en masse energi, samt du gav mig redskaber som jeg kunne arbejde videre med. Tiden efter mit besøg hos dig, var det nemmere for mig, at håndtere de problemer som jeg møderet i min hverdag. De er 3 måneder siden jeg besøgte dig, og jeg har haft det meget bedre i disse 3 måneder, end inden jeg besøgte dig, og jeg ser frem på en lys fremtid, som før var svær for mig at se..


Så jeg har en stor tak at give dig, og bliv endelig ved med dit fantastiske arbejde, jeg tror på, at du kan hjælpe mange mennesker til en lettere tilværelse.

Knus fra Maja"

___________________________


"Kære Gitte

Først var du kursist hos mig, senere blev jeg din klient.... hvor er det godt at kende dig! Når uro og forvirring fylder for meget, er du den, der med dit klarsyn, empati og kærlighed hjælper med at afdække kernen i tilstanden, og dermed frigøre ny energi i os, der søger din hjælp! Store tab som følge af flere gange sygdom og død blandt de nærmeste medførte dybe smerter, som skulle heales, før jeg igen kunne tage det vidunderlige liv ind! Du hjalp med opklaring og afklaring af alle de pinefulde følelser, der fyldte meget! Intet hokus-pokus eller trylleri... men din store evne til at læse energi gav mig idsigt, mod og handlekraft tilbage! Sikke en gave!!!

Kærlig Hilsen Jette"


"Søde Gitte.

Pludselig stod jeg der, skilt, amputeret, mager og alenemor til en baby på 13 mdr... Tæppet revet væk under mig, stod jeg foran to år i overhalingsbanen. Jeg passede mit job og mit barn, i en dagligdag med følelsesmæssig indre kaos og var 'heart broken' over min skilsmisse, min forliste tilværelse og et krakeleret glansbillede af et familieliv og ægteskab som jeg, Gud være lovet, slap ud af. Du fortalte mig om livet, søde skat. Du fortalte mig om den kærlighed, samhørighed og ægthed jeg senere skulle opleve. Jeg mærkede gennem dig hvad der ventede mig. Du fortalte om den mand jeg skulle møde, du beskrev et menneske somom du kendte ham ud og ind. Du gav mig tro, håb og styrke til at heale og turde. Du sagde at han hed Peter og ville være en høj smuk mand som ville elske mig og min datter højt, at vi ville få det familieliv jeg drømte om, og at jeg ikke ville være i tvivl om at vi passede sammen når jeg mødte ham. Du lindrede min forpinte og ulykkelige sjæl, alene med dit nærvær og det jeg mærkede gennem dig. Jeg mærkede ham, jeg følte nærmest at jeg hilste på ham gennem dig... Det var en fantastisk oplevelse. Tænk, kunne det virkelig være muligt. Skulle det virkelig komme til mig at finde ro og ægte kærlighed oven på en turbulent tid og en ubehagelig følelse af, aldrig at turde eller tro på noget som helst igen. Du healede min krop, mine tanker og mit humør. Du viste mig at DU troede på mig og at det var trygt for mig selv at tro. Nu sidder jeg her og skriver til dig, en stille onsdag aften... Peter er på arbejde nogle timer endnu. Han har skrevet mange dejlige kæreste sms'er til mig i løbet af aftenen. Senere kommer han hjem og putter sig ind til mig. Vi skiftes til at aflevere vores lille trold i børnehaven. Nogle gange kører vi sammen bare fordi det er hyggeligt. Så synger vi med hende og snakker om dyr og lyde og hvem hun skal lege med i børnehaven i dag, og hvad hun har fået med i madpakken. Følelsen af samhørighed, kærlighed, ægthed... tja, det hele er som du sagde det ville være. Tænk at livet kan være så smukt og konfliktløst... Ting bliver løst i fred og fordragelighed. Forskellige holdninger bliver respekteret og kompromiser er hverken svært eller vanskeligt. Vi sidder på altanen og spiser frokost i solen, tourer den på mc, laver sushi og fortæller røverhistorier så vi skriger af grin... Det er dejligt i en travl hverdag, hvor vi også har hver vores liv, behov, venner og arbejde. Jeg sidder tilbage og tænker taknemmelighed, taknemmelighed, taknemmelighed... Hvor havde jeg været hvis ikke du havde hjulpet mig til at tro, være åben og sænke paraderne. Du har været en guide, du har lyst min vej op for mig så jeg kunne se, så jeg kunne få øje på det smukke i livet. Dit lys, dit nærvær, dine smukke øjne og dit smil gør verden til et bedre sted og inspirerer til at søge livet. Tak for dig og den kærlighed du giver.


Kærligst, kys og knus Camilla, 5 kg tungere, uendeligt glad og lettet."